Bach Blomsteressensers oprindelse
Bach Blomsteressenser blev udviklet af Dr. Edward Bach (født 24/9 1886) i England. Som uddannet læge og bakteriolog opgav han sin succesfulde praksis i London for at hellige sig studiet af naturens helbredende kræfter.
Dr. Bach opdagede, hvordan forskellige planter og træer påvirkede hans tanker og følelser, og dette blev til hans livsværk. Han fandt ud af, at der, for hver eneste menneskelige følelsesmæssige tilstand eller sindstilstand, er en blomst, hvis essens (udtræk) har samme eller modsatte egenskab. Når disse essenser bliver brugt pga. deres komplementære egenskaber, afbalancerer de vores følelsesmæssige ubalancer i kroppen. Dette indvirker på forebyggelsen og behandlingen af fysiske problemer i kroppen.
Dr. Bach var forud for sin tid med sin forståelse af, hvordan følelser og sindstilstande kan føre til fysiske lidelser, hvis disse følelsesmæssige tilstande ikke bliver behandlet. Dette er i dag en anerkendt og accepteret tankegang inden for både konventionel og komplementær medicin.
Ainsworth
Jeg anvender Bach Blomsteressenser fra Ainsworth, som er produceret efter Dr. Bachs originale principper, filosofi og produktionsmetoder. Ainsworth har produceret Bach Blomsterremedier siden 1933 og var Dr. Bachs foretrukne apotek. Blomsteressenserne er høstet fra Ainsworths egne økologiske marker, skove, dale, haver og skråninger i England.
Både mennesker og dyr kan have glæde af Bach Blomsterremedier. Remedierne er fuldstændig sikre, naturlige og uden bivirkninger, hvilket gør dem ideelle til børn, gravide og sensitive personer.
Via kinesiologisk muskeltest finder jeg de produkter, som du eller dit dyr kan have gavn af.
