GENVEJ TIL SUNDHED.NU

En sundhedsordning for virksomheder

Genvej til sundhed.nu er en sundhedsordning for små og store virksomheder.
Behandlingerne er et personalegode og dermed gratis for de ansatte og fradragsberettiget for virksomheden. Det koster kun virksomheden udgiften til de ydede behandlinger.

Ordningen gælder alle virksomheder, uanset størrelse, herunder enkeltmandsvirksomheder, og skal gælde for alle ansatte i virksomheden på lige vilkår.

Hvad dækker ordningen?

Ordningen dækker behandling af specifikke arbejdsbetingede skader og sygdomme samt forebyggelse af sådanne. Det er mig, i mit virke som Kinesiolog RAB, der foretager en individuel vurdering.

Sundhedsordningen er målrettet virksomheder, der ønsker, at medarbejderne kan skyde en genvej til sundhed gennem kinesiologisk behandling af skader, sygdomme, lidelser og slid, der er erhvervede i forbindelse med arbejdet.

Nogle af de lidelser, jeg som kinesiolog bl.a. møder i klinikken, er:

  • hovedpine
  • smerter i skuldre, arme, ryg og nakke erhvervet ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger
  • musearm
  • tennisalbue
  • seneskedehindebetændelse
  • muskelspændinger fra mange ensidige bevægelsesmønstre

Det nedsætter livskvaliteten og påvirker arbejdsmiljøet for både den ramte medarbejder, men også for kolleger og ledelse, da det ofte fører til sygemeldinger.

Behandlingen skal vedligeholde og sikre arbejdsevnen for at være omfattet af ordningen.

Hvem gælder ordningen for?

Ordningen gælder for alle virksomheder, uanset størrelse, herunder enkeltmandsvirksomheder, og skal gælde for alle ansatte på lige vilkår.

Hvad koster det for virksomheden?

Det koster virksomheden den aktuelle udgift til behandlingerne.

Virksomheden og jeg, som Kinesiolog RAB, indgår en skriftlig aftale, inden behandlingerne starter.

Udgiften til behandlingerne er fradragsberettiget for virksomheden og skattefri for medarbejderen.

Regningen sendes til virksomheden med navn på den behandlede medarbejder, eller medarbejderen betaler for behandlingen og får udstedt en kvittering, som skal afleveres i virksomheden, der refunderer udgiften.

Hvor mange behandlinger kan dækkes?

Virksomheden sætter selv kriterier op for, hvor mange behandlinger den vil betale for det enkelte arbejdsrelatererde behandlingsforløb.

Virksomheder, der tænker nyt og anderledes, er populære arbejdspladser. De investerer i medarbejdernes sundhed.

Hvem står bag ordningen?

Det gør Danske Kinesiologer – en brancheforening for veluddannede kinesiologer.

Ordningen har været forelagt SKAT og er behandlet i både Skatterådet og Landsskatteretten, som godkendte ordningen.

Læs mere om sundhedsordningen på www.genvejtilsundhed.nu.