Klangmassage

Nyt i klinikken – klangmassage.

Med klangskålenes melodiske klange og afstressende virkning, kan man med vibrationerne fra skålene nå dybt ind i kroppen og behandle ubalancer uden fysisk kontakt. De blide svingninger masserer og opløser nænsomt alle former for spændinger og blokeringer, hvorved det frie flow bliver genskabt, så kroppen atter kommer i balance og kan udnytte den selvhealende effekt.

Fra starten brugte man skålene til at spise af og til opbevaring af mad. De skåle med særlig smuk klang anvendtes til ofring af mad og vand til guderne i templerne. Det forlyder, at munkene fik forbud mod at fortælle om skålene, sikkert fordi de ikke kun blev anvendt til ofring.

De første beretninger om klangskåle stammer fra Kina, hvor man allerede i det ellevte århundrede f.v.t. fremstillede skålene. Det var dog først i det sjette århundrede f.v.t., at kineserne begyndte at anvende en avanceret for legering til fremstillingen. Med denne hemmeligholdte legering kunne man skabe klangskåle med nogle helt fantastiske og unikke egenskaber.
I henhold til de ældgamle traditioner er alle ægte klangskåle fremstillet af syv forskellige metaller: guld, sølv, kviksølv, kobber, jern, tin og bly.

I kraft af, at skålene er fremstillet i hånden, besidder de individuelle klange og vibrationer. Da ikke to skåle er ens, er hver enkelt skål en unik kilde til at genoprette den naturlige balance og harmoni i kroppen.

LÆS MERE OM KLANGMASSAGE HER

Posted in Nyheder.